Rødekro Smedie blev grundlagt i starten af 70érne af Rasmus Christiansen under navnet – RC- Rødekro Smedeværksted.
Først hjemme i garagen på Mjølsvej, siden i en ladebygning i Andholm. I slutningen af 70érne blev så stuehus med 1 stk smedeværksted bygget på den nuværende adresse.
Rasmus fik her sin hustru Sys Christiansen på lønningslisten. Hun tog sig af kontor og regnskab. Stille og roligt over de næste år blev Rødekro Smedeværksted, som var ½ smedie og ½ VVS, større og større – både mandskabsmæssigt og bygningsmæssigt.
Nuværende ejer Birger Jørgensen blev efter værnepligt i Livgarden i 1986 ansat som smed.
I 1999 købte Birger sig ind i Rødekro Smedeværksted med 50 %. RC Rødekro Smedeværksted fik nyt navn til Rødekro Smedie A/S, og VVS afdelingen blev solgt fra.
I 2003 købte Birger og hans hustru Kristina Jørgensen, Rasmus og Sys Christiansen ud af virksomheden, og Rødekro Smedie blev og er eneejet.
I 2008 blev nabovirksomheden opkøbt, så Rødekro Smedie i dag ligger på Trondhjemsvej 24, 26 og 28.